§1.
Foreningens navn er “Vestre Skole Kvarterets Grundejerforening”.
§2.
Foreningens formål er at varetage grundejernes og ejerlejlighedsejernes interesser, såvel over for offentlige myndigheder som private, i sager af almen interesse for boligejerne.
§3.
Som medlem af foreningen optages enhver ejer af fast ejendom, der er beliggende i Slesvigsgade, Fredensgade, Chr. Erichsøns Vej, Skovgaardsvej, Ramsvej, Ursinsvej, Dalgasvej, A.S. Ørstedsvej, Morvillesvej, den nordlige side af Vesterbrogade nr. 22-40, den vestlige side af Gothersgade, den sydlige side af Skottenborg nr. 21-31 og den sydlige side af Jegstrupvej nr. 1-15
§4.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i oktober måned. Generalforsamlinger indkaldes med 14 dages varsel ved fremsendelse af skriftlig indkaldelse med angivelse af dagsorden til medlemmerne og ved bekendtgørelse i et lokalt blad.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning
3) Aflæggelse af regnskab til godkendelse
4) Valg af bestyrelse og suppleanter
5) Valg af revisor og suppleant
6) Fastsættelse af kontingent
7) Forslag fra medlemmer
8) Eventuelt
Uanset antallet af ejere har hver ejendom én stemme. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Beslutninger på generalforsamlinger sker ved simpelt flertal af de afgivne stemmer. Til ændring af vedtægterne kræves vedtagelse på en generalforsamling med 3/4 af de afgivne stemmer. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
§5
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, når den finder det påkrævet, og skal indkaldes, når mindst 25 af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter krav herom med angivelse af grund. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 6 uger efter modtagelsen af begæringen herom.
§6
Foreningens interesser varetages i øvrigt af en bestyrelse på minimum 5 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år af gangen. Desuden vælges 2 suppleanter. Genvalg kan finde sted.
Om muligt vælges der en repræsentant for hver gade/vej til bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med valg af formand, kasserer og sekretær på det første bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen. Bestyrelsen skal føre referat over sine forhandlinger og beslutninger.
§7
Medlemskontingentet fastsættes til 100,- kroner. Ændringer i medlemskontingentet kan kun ske ved en vedtægtsændring på generalforsamlingen. Kontingent opkræves hvert år i juli måned.
Foreningens regnskabsår løber fra den 1. juli til den 30. juni.
Regnskabet skal revideres af en revisor, der vælges af generalforsamlingen for 2 år af gangen. Der vælges hvert år 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Genvalg kan finde sted.
§9
Foreningens opløsning kan kun ske ved vedtagelse på en generalforsamling efter de samme regler, som er gældende for vedtægtsændringer. I tilfælde af foreningens opløsning skal eventuelle midler anvendes til forskønnelse af foreningens medlemsområde.
Således vedtaget på foreningens generalforsamling den 5. oktober 2022.
